Nåletræsplantage
Nåletræernes historie i Svanninge Bjerge startede i slutningen af 1700-tallet på Brahetrolleborg. Tilplantningen startede i Knagelbjerg Skov. På Brahesminde blev man inspireret og forsøgte at gøre det samme. Det var et vanskeligt projekt og man manglede viden og erfaring. Alligevel lykkedes det dog til sidst.Reventlow og Knagelbjerg Skov
J.L. Reventlow, på Brahetrolleborg besluttede i slutningen af 1700-tallet begyndte at drive baroniets skove efter det ordnede skovbrugs principper. Reventlow ville også udvide skovarealet og fik i 1806 ansat en skovrider, der startede tilplantning med gran i det område, der siden skulle blive til Knagelbjerg Skov.
Nutidens nåleskov i Svanninge Bjerge vidner om næsten 200 års skovdrift.
Store visioner, men manglende espertise
På Brahesminde havde man gået i samme tanker og allerede i 1801 fået udstykket det første skovlod i Svanninge Bjerge. Der skulle dog gå lang tid, inden arealet rent faktisk blev skovklædt. Den ufrugtbare jord, de mange bakker og den udsatte position for vinden gjorde det meget svært at få bevoksninger til at klare sig. Greven kunne heller ikke få den rette ekspertise til at stå for arbejdet. På landsplan var det nemlig ret nyt at indtage landbrugsarealer til skov. Man manglede derfor erfaring.En skovrider bringer erfaringerne fra Brahetrolleborg til Brahesminde
I 1829 kom skovrider Bøving til distriktet. Han havde kundskab og erfaring. Han havde nemlig stået i lære hos den erfarne skovrider Opppermann på Brahetrolleborg og hjulpet med tilplantningen af Knagelbjerg Skov. Kort derefter kom nåletræerne, gran og fyr, endelig i vækst også i Svanninge Bjerges vestlige del. Reserveret til nåletræ - endelig fortjeneste
Plantagedriften blev en succes og man udvidede skovarealet i slutningen af 1800-tallet. Ambitionerne var høje og man ville tjene penge på den nye skov. Derfor besluttede man simpelthen at grevskabets plantage, den vestlige del af Svanninge Bjerge, udelukkende skulle bruges til nåletræ. Her var fortjenesten størst. Køberne var dog stadig lokale, fordi transport af træ var dyrt. Fåborg blev først tilkoblet jernbanenettet i 1882.Skovaktion
Træet blev solgt på skovaktion sidst på vinteren, når skovningsarbejdet var færdigt. Køberne bød på de råt opskovede stammer i fastlagde dimensioner, der lå samlet i skoven. Derefter fik de anvist vej og tidspunkt for afhentning af træet. Det var nye tider! Tidligere købte man et træ ”på roden”. Og efter udvisningen skulle man selv ud og fælde.
Stammer stablet i skoven
