Ager og overdrev - fra middelalder til slutningen af 1700-tallet
Forskellige landsbyer havde brugsret til jorden i Svanninge Bjerge, men da jorden var ufrugtbar, blev den ikke altid dyrket. I stedet blev den brugt til kreaturgræsning og fungerede som ovedrev. Svanninge, Gærup og Fleninge
Frem til ca. 1800 var den vestlige del af Svanninge Bjerge en del af landsbyen Svanninges agerjord. I den nordøstlige del af bjergene havde den nu forsvundne landsby Fleninge sammen med landsbyen Gærup et fælles vænge.Jorden krævede lange hvileperioder mellem hver dyrkning. Her græssede i stedet landsbyens kvæg, heste og får. I perioder droppede man helt dyrkningen og området fungerede som overdrev.
Den sydlige del af Svanninge landsby 1801.
Dyrkningsfællesskabet og landsbyfællesskab
Dyrkningen af landsbyens jord foregik i fællesskab. Ikke forstået som at man var fælles om jorden og afgrøderne, men at jorden var fordelt mellem bønderne i et sindrigt og indviklet system. Systemet gjorde at alle beslutninger angående markernes dyrkning måtte tages i fællesskab af landsbyens gårdmænd. Fæstebonde
Bønderne i Svanninge var fæstebønder under grevskabet Brahesminde. Gærup og Fleninge hørte under baroniet Brahetrolleborg. Som fæstebonde havde man mange forpligtigelser. Man skulle dyrke jorden og vedligeholde gårdens bygninger og redskaber. Man skulle betale sine skatter og afgifter og man skulle yde sit hoveri eller pligtarbejde på hovedgårdens store marker. Til gengæld for disse ydelser havde man brugsret, men ikke ejendomsret, til gården og markerne. Man kunne også forvente hjælp, hvis høsten slog fejl eller man blev syg.
