Landskabspleje
En tur i Svanninge Bjerge giver både en oplevelse af storhed og intimitet, fordi landskabet veksler mellem åbne vidder og tætsluttet skov, med mange variationer der imellem.Mange typer landskab
De mange forskellige landskabstyper afspejler enten forskellige naturhistoriske perioder eller kulturhistoriske dyrkningsmåder, der gennem historien alle har været brugt i området omkring Svanninge.
Sti ved Troldekær
De naturhistoriske landskaber
• Senglacial (Dryastid 17.000-11.500 før nu)• Boreal (Birke-Fyrre-Hasseltid 10.300 – 9.000 før nu)
• Atlantikum (Ældre Lindetid 9.000-6.000 før nu)
• Subboreal (Yngre Lindetid 6.000 – 3.500 før nu)
• Subatlantikum (fra 3.500 før nu)
De kulturhistoriske landskabstyper
• Overdrev• Græsningsskov
• Stævningsskov
• Nåleskov
• Løvskov af hjemmehørende træarter
Ærtedalen
Hvordan skabes og plejes landskabet?
Landskaberne skabes ved at etablere betingelserne for, at bestemte typer af natur kan udvikle sig. • De naturhistoriske områder ryddes og tilplantes med bestemte arter. Jordbundens surhedsgrad reguleres• Kvæg er udsat, for at skabe overdrev og græsningsskov. Store arealer er blevet ryddet.
• Der hugges og stynes i stævningsskoven
• Nåleskov og løvskov drives som moderne skovbrug.
Begyndende overdrevslandskab i den vestlige del

