Fra oldtid til middelalder
Svanninge Bjerge var ikke et sted man bosatte sig. Fra stenalderen og helt frem til 1700-tallet var det i stedet et område man tog op til, fra bebyggelser der lå neden for "bjergene".Ikke et sted for mennesker
Fra stenalderen og frem til 1700-tallet var Svanninge Bjerge et område men bevægede sig op til fra bebyggelser, der lå neden for "bjergene". Området blev anvendt mere eller mindre ekstensivt, men det var tilsyneladende ikke et sted, mennesker bosatte sig. Denne grundstruktur er ikke overraskende, når man betragter topografien, jordbundsforholede og afstanden til vandveje og vandressourcer.Mange bosættelser i området omkring "bjergene"
Allerede for 10-11.000 år siden kunne man finde mennesker bosat i området umiddelbart op ad Svanninge Bjerge. Ved Arreskov Sø lige nord for Svanninge Bjerge er der fundet pilespidser fra Maglemosekulturen. Maglemose-menneskene var jægere og bosatte sig nær vandløb og søer, der fungerede som transportvej og fødekilde. herfra gik de på jagt ind i skoven, f.eks. efter urokse.
Stendysse i Pipstorn Skov. Foto: Nicolai Garhøj Larsen
